Øhøøm.. Halloooooo? Hej? Nogen derude? Det er mig Melanie, hvis i altså skulle være i tvivl. Ja jeg har været væk i en stund nu. Skal lige ind i det her igen. Har jeg mon mistet grebet på det med at skrive? Det er sgu ikke godt at, vide men nu springer jeg ud i det.
Tror at min lille pause fra bloggen har været nødvendig. Det er jo meningen at det skal være sjovt og befriende at have denne her blog, og her på det sidste har jeg bare faret rundt fra A til B. Hvis jeg skulle blev ved med at skrive i den periode, ville bloggen have mistet sin betydning, hvilket jeg ikke synes den skal!
Tror at jeg måtte have mig et Fie Laursen (blogger) moment.
”Jeg blev nøøøødt til at tage en pause fra dette hååårde og meget berøøøømte bloggerliv, det er bare SÅ hårdt at være kendt, så jeg tog til LA (København) i en måned (5 dage), for at shoppe (spise) helt VILDT meget og nu er jeg ved endelig ved at være mig selv igen”
Nå men, jeg er lige taget afsted fra København og er veludhvilet heldigvis. Har sovet SÅ meget i de dage jeg var hjemme. Efter at få 5 times søvn i 3 måneder i træk var dette bare et must. Nu er jeg tilbage på fuld fart, på trods af at jeg lige skal komme mig over en madforgiftning teehee.. Vender tilbage til madforgiftningen…
Og så må vi jo se hvordan det går (sig endelig til hvis det er helt forfærdeligt)
Lige nu sidder jeg i flyet på vej hjem til London igen. Det har været fem fantastiske dage i gode gamle København. Jeg ankom onsdag aften kl. 21:30, efter en lang dag på arbejde samt et panisk ræs igennem Luton Lufthavn. Min National Express bus til Luton Airport var præcist en time forsinket. Den FUCKING ene time jeg havde på at komme på flyet. Så jeg stod i lufthavnen, FØR security et kvarter før vi skulle lette med tårer i øjnene både fordi, at det er mig og jeg er så skidehamrende dramatisk og følelsesladende og så også fordi at jeg havde glædet mig SÅ meget til at komme hjem og mit hjerte blev smadrede i tusind stykker bare ved tanken om ikke at komme hjem på dette tidspunkt.
Så for mit vedkommende hed det ”VI SPÆNER IGENNEM LUFTHAVNEN FULDSTÆNDIGT LIGEGLAD MED, HVAD NOGEN SOM HELST TÆNKER OM DIG, FOR MELANIE SKAL SGU NÅ ET FLY, IKKE I MORGEN TIDLIG IKKE
I MORGEN AFTEN I DAG!” *Dyyyyb indånding* - Så jeg nåede flyet og det var jo det vigtigste. Som min mor sagde ”Hvor der er vilje er der vej” –Word…
Anyway, fik jeg opnået nogle af de trillioner af ting på min to do list? Faktisk rimelig mange af dem! Fik selvfølgelig nydt min familie og min lillebror som bare bliver ved med at vokse som et lyn.
Torsdag aften var jeg i byen med min dejlige Anna-Banana og var hjemme kl. 6, party party haha!!!
Har godt nok ikke drukket så meget i LANG tid, det kunne mærkes dagen efter. Jeg har spist brunch hos Alberte-musen, mums mums! Jeg har været sammen med min dejlige Kristusse (Christine) på café Norden, været på bar med mine søde veninder, spist en hel pakke leverpostej med rødbeder, spist en masse pebernødder, rødkål og andet godt. Det er så dejligt at være hjemme igen. Tror at man har brug for de her ture hjem til DK i hvert fald en gang hver tredje måned. For det første er det pisse billigt, nemt og så er det bare SÅ vigtigt at blive mindet om, at der er et andet hjem for mig et sted i verden, kun en halvanden time væk med fly.
Så på trods af at min sidste dag i mit hjemland gik på at kaste op og at sove pga. en mystisk madforgiftning, så har turen 100% været det HELE værd og jeg er klar til at stå hos Topshop Marble Arch kl. 7 i morgen tidlig.
En anden sjov lille tanke er, hvor anderledes det er at tage til London nu her, end da jeg først skulle flytte herover. Første gang, var selvfølgelig meget MEGET nervepirrende og uforudsigelig. Jeg havde intet arbejde, relationer eller nogen rigtig plan, for hvad der skulle ske. I anden omgang, glæder man sig lidt mere til at tage hjem, for jeg har et arbejde der venter på mig og har brug for mig, jeg har fået mig et netværk som jeg skal catche op med efter turen og bare helt generelt har jeg skabt mig et liv derovre, en rutine, en dagligdag som bare gør, at London bare er blevet mit andet hjem.
Vi ses snart igen det lover jeg jer og tak for tålmodigheden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar