What is wrong with me??? :/

Først vil jeg lige høre om i har nogen ønsker omkring, hvad jeg skal blogge om? Lige nu blogger jeg sådan bare om lidt mit liv, mine tanker osv. herovre, men jeg ville være glad for at høre om, hvad i gerne vil læse/hvad i synes er interessant at læse om? I må endelig skrive en kommentar/kontakte mig på facebook under navnet "Melanie Anna-lisa Breuning" hvis i har ønsker (: - Og tak igen fordi at der er så mange af jer!


Vågner op i mit eget sved, hver eneste morgen, jeg ved ikke rigtigt hvad der sker? Haha, sorry for the nasty details, men det her virker altså ikke normalt? Er der nogen der har prøvet det samme? Eller er der nogle kvikke mennesker derude der ved hvorfor det kan være? Det er vildt ubehagligt, det er ikke fordi at det er varmt i lejligheden overhovedet. Og så vågner jeg ofte op midt om natten med den sygeste krampe i mit ben, hvilket er den sygeste smerte! Skal lave sådan en special strækøvelse i ca. 15 sek. før det går væk.

Hvad sker der seriøst?

I dag er det min fridaaaaaaag! (i dag er det søndag)
Jeg har arbejdet heeele ugen og fredag arbejdede jeg ex. 17-01 og lørdag arbejdede jeg dobbelt 11-16 + 18-01:30. Der var rigtig mange mennesker i går så vi sluttede først sent. Forstår ikke hvorfor jeg er oppe kl. 11 kom først i seng kl 4? Haha velkommen til min hjerne!

Anywayssss. I dag har jeg tvunget mig selv til at blive i min seng. Alle franskmændene er væk og taget hjem, så jeg er helt alene i lejligheden hvilket er DEJLIGT OMG! Stilhed, absolut stilhed, hvor er det skønt.

Hjemme i DK lavede jeg tit det jeg kalder for "me time". I kender dem vel godt, de er vel også kaldet "film i sengen-tid" hvor man bare sætter sig til rette i sengen med sin dejlige dyne, evt. med noget lækkert at spise og drikke. Dejlige tider.  Se venner: det er sådan nogle hellige tider, man ikke værtsætter rigtigt, før man ikke har dem længere. Så start nu!
Jeg føler mig slet ikke hjemme her, så Me Times har slet ikke gjort sig gældende i de 3 uger jeg har været her.
Jeg er en meget dedikeret believer af Me Times, fordi det er også de tider hvor man bare kan slappe fuldstændigt af og afkoble fra hverdagens strabadser. Herovre, har jeg hver dag gjort alt for at være ude af døren hurtigst muligt, fordi at jeg ikke følte mig tilpas i hjemmet.

Derfor, besluttede jeg mig i dag for at rykke lidt rundt på værelset:
Har selv etableret dette skrivebords-hjørne. Før var der ingenting hvor skrivebordet står nu. Før stod skrivebordet i hjørnet med hverken spejl eller stol. Stolen har jeg været så fræk at hapse fra køkkenet og spejlet har jeg været endnu frækkere og hapset fra gangen... Jeg loooooover at det nok skal komme tilbage når folk flytter ind... *host* *host* - don't worry der er flere spejle i huset. Synes faktisk at jeg har givet værelset lidt mere personlighed nu når jeg har fået nogle af mine egne egendele frem så de er synlige i rummet, i stedet for at alt bare ligger i skuffer.

Success!!!

Nu ligger jeg i hvad jeg kalder for "Dovne Robert-positionen", dem kender i vel også godt. Ja, ved godt jeg har navne til alt. Den Dovne Robert er sådan, hvor man ligger halvt ned i sengen med laptop på maven. Den position kender mange unge sikkert godt. I ligger sikkert i den, hver gang i har tømmermænd eller stener youtube/facebook/netflix/lektier etc. Hvis i ikke kender positionen, går i glip af noget! Positionen ser nogenlunde sådan her ud:

Den er virkelig dejlig haha!

- Anyways, i dag står dagen på træning. Nåede det ikke lige i går og så skal jeg måske over til en af mine venner senere, da han holder fødselsdag. Ved ikke om jeg skal tage derhen, for jeg kender ham ikke så vildt godt.... + at han er 30 år, men har gjort det VIRKELIG klart at jeg kun vil være venner. 

I don't know, hvad synes i? Kan man være venner med en 30-årig? Eller er det underligt? Jeg er kun 20! 

ØV-OPLEVELSE: At møde psykisk syge på gaden i London!!

Til alle jer som har fuldtidsarbejde om natten... Respeeeekt

At arbejde fem gange om ugen fra kl. 17-01 og efterfølgende side i en bus i en time, så kl. bliver 2:30 før jeg når jeg ind af døren er SÅ udmattende.
Jeg håber SÅ meget at det er en vanesag og at jeg hurtigt kommer ind i rytmen! Det er det jo nok bare! Ellers er det super hyggeligt på arbejde, men meget stressende, da det er et super super populært sted for madglade. Det gode er at vi ALTID får mad på arbejde efter at vi har lukket. Så skænker kokkene os et KÆMPE fad med kød af en eller anden art og så er det bare *bon appetit* - no vegetables. Haha det kan godt blive et problemo for mig når der ikke er grønsager, overvejer lidt om jeg skal hapse nogle fra køkkenet, uden de ser det. Synes det er sådan lidt nederen og spørge.. "Do you have vegetables?" 

I går var der serveret dejlig makrel der har haft en dejlig lang tur på grillen:

Millie, Anais og Makrel

I går efter arbejde gav jeg alle mine tips (dvs. 20 kr.) til en hjemmeløs. Det var så de penge jeg ville have brug på dagens mad, men jeg fik bare så ondt af ham og tænkte at lige meget, hvor meget jeg knokler har jeg i det mindste tag over hovedet. Og han stod derude i kulden helt alene midt om natten og mit hjerte blev knust i 1000 stykker..


Apropos hjemmeløs, der skete også noget virkeligt ubehagligt her den anden dag:

Jeg var på vej ned til Canary Warfs tube i myldretid efter at have været i banken og en 50-agtigt-årige dame kom hen til mig i hjemmesko og en hættetrøje, med et hvidt armbånd rundt om håndleddet med hendes navn og nummer skrevet på. Denne her episode er meget tydelig i min hjerne, så i får alle sammen den helt præcise samtale!

Hun spurgte grædende: "I don't know how I got here can you please help me get home?" *Peger på sit armbånd* "Please help me. No one will help me, please miss!"

Jeg svarede forbavset: "But I don't know where you live, can you call somebody who might know?"

"I know how to get home I just need to busses, I know the way"

Mig: "I don't have any change on me sorry, but where do you live, let's call them!" 

Og så var hun borte med blæsten... Så snart jeg ikke havde nogen penge på mig, så var alt lige meget... Jeg er sikker på at den dame ikke løj da hun viste at hun kom fra en institution, der var ingen tvivl, hendes tøj og den måde hun så ud på afslørede det hele. Hendes ansigt haunter mig stadig, ved godt at jeg bare skal lægge episoden bag mig, men hendes totalt slidte og psykisk syge jeg, sidder limet fast til min hjerne.

Hvordan kom hun hjem?
Kom hun hjem?
Skulle jeg have gjort mere for at hjælpe hende? Insisteret på at ringe hjem?

Puha, den var ikke sjov.
Nåh, men det kan være at episoden bliver nemmere at lægge bag mig nu når jeg har "fortalt" den til jer.

- Nu er det tilbage til arbejde. Klokken er 17:30 og jeg har lige haft en pause fra arbejde i to timer. Jeg har en (hvad vi kalder) "double" i dag. Dvs. jeg møder kl. 11-16 og har to timers pause og kommer tilbage kl 18-01! Money in da bank. Seeessss back to work

Oxford Street eller Oxford Stress?

Det er sjovt, hvordan man ser London fra en hel ny vinkel, nu når man ikke længere er turist.
Jeg behøves ikke længere noget kort når jeg skal frem og tilbage, hvilket er dejligt og man føler sig lidt mere British nu. Det er også sjovt, hvordan man lærer hvilke stationer man har 3G på i undergrunden, eftersom der er virkelig dårlig forbindelse dernede. Jeg har lært at jeg kan have forbindelse til Mile End, hver gang jeg tager tuben til centrum. - Haha en sjov lille detalje.

Derudover går jeg på Oxford Street hver dag og NØJ hvor kan turister bare være irriterende! De kigger sig slet ikke for, hvor de går og de går i det absolut roooooooligste tempo som overhovedet muligt.
Det er forståeligt nok jo, de er jo på ferie og behøver ikke at stresse.. Men for mig som skal til A-B så er det voldsomt irriterende: "Move out of the way please, coming through chop chop chop!"

Oxford Street

By the way... Vidste i at der er en Tiger på Oxford Street? Jeg var derinde for at købe bøjler til mit skab (om lidt vil i forstå hvorfor) og der var 5 for et pund. 

Velkommen til mit skab... Ikke et proud moment. Sådan her så det ud før jeg købte bøjlerne. Jeg er normalt ikke et roddehoved og kan godt lide orden, men nøj det er svært når man har fået et værelse uden bøjler, uden skraldespand og uden vasketøjskurv... Man indser ikke hvor nødvendige disse ting virkelig er, før man ikke har dem længere..

Det her er et før og efter billede og i må da indrømme at det ser bedre ud nu, når jeg har fået mig nogle bøjler. Skal nok ud og købe nogle flere igen snart, fem er ikke helt nok. Min vasketøjskurv er PT stadig en plastikpose... Det kan være den også får en upgrade snart. 

I dag har jeg været på mit lokale jobcenter for at få mit National Insurance Number! Endnu en ting der kan krydses af listen, dejlig dejligt. I dag tænkte jeg: "Nu skal Melanie på udflugt og tage bussen for første gang", eftersom at jeg altid tager toget. 

Det gik ikke liige helt så godt som jeg havde håbet på og jeg vidste pludselig ikke, hvilken bus jeg skulle med. Jeg tænkte bare "Fuck shit fuck jeg kommer for sent" men jeg mødte en mand ved busstoppestedet som var fra Bangladesh og han var bare den SØDESTE og mest hjælpsomme mand nogensinde! Han skulle samme vej, så han sagde bare jeg skulle sætte mig sammen med ham og så ville han fortælle mig, hvornår jeg skulle stå af. Vi faldt selvfølgelig hurtig i snak og han arbejder som betonarbejder og skulle arbejde fra kl 9-01 om natten, double shift... Jeg synes godt nok at det er for ringe, at det er lovligt at arbejde så længe især når det er sådan et hårdt fysisk arbejde. Nåh, men det er jo bare min mening. 

Han tilbød endda om han skulle stå af samme sted som mig, bare for at vise mig vej hen til jobcenteret! Jeg sagde selvfølgelig, at det skulle han ikke bekymre sig om, men takkede mange gange. Jeg bliver hele tiden overrasket over, hvor hjælpsomme folk er herovre. 

PEACE 

MELANIE, THE BLACK SHEEP FROM DENMARK!!!

Vi har Anais og Ava, de sprudlende franskmænd, så er der Sydney den kække New Orleaner, Wanida, den smilende thai-pige og ja Melanie det pt. sorte får i familien fra Danmark... Vi kan selvfølgelig ikke løbe fra briterne Millie, Nadia, Cody, Luke og Stuart.
Ingen af dem er oprindeligt fra London og alle og enhver har sin egen historie og har dermed været igennem sit eget eventyr, siden de besluttede sig for at flytte hertil. Er det ikke fantastisk? Dette er tjener/bar crewet på Smoking Goat og min forhåbentlig snart "nye" familie. Det er vildt hvor international man kan være på en arbejdsplads, hvilket jeg synes er mega fedt. Det må være en del af charmen ved byen.

En af de 100 små retter vi fik på Som Saa 

I går var jeg til personalemiddag med resten af the Smoking Goat crew. Jeg var den eneste ud af de tre andre nye der dukkede op *proud moment*. Aj, forstår egentlig ikke hvorfor man ikke vælger at dukke op, nu når de trods alt bliver ens kollegaer fem dage om ugen. Måske er de ikke lige så desperate efter at få venner som jeg.. Haha what a joke.
Anyway, hold da op, hvor er folk bare søde... men hold da op, hvor føler man sig som det sorte får i familien haha! Ikke fordi at det går mig særlig meget på, jeg kender dem jo knap nok!
Tænker at det måske endda kan være en positiv ting at man føler sig uden for cirklen på en eller anden måde, da det jo nok også betyder at der må være meget varmt inde i cirklen! Forstår i?
Nåh, men jeg mødte mine nye hårdtarbejdende kollegaer på en dejlig Nordlig Thai restaurant. Man lærer virkelig at der er forskel på maden i Thailand, hvorend man befinder sig. Man lærer i hvert fald ordet "Nahm Dtok" af at arbejde på sådan et sted som Smoking Goat, hvilket betyder "grillstegt" på Thai.

Kom endelig forbi SMOKING GOAT i Soho, hvis i nogensinde er i London og sig hej! I vil ikke fortryde det, jeg har prøvet alle retterne og de er amaaazinnnggg! Smoking Goat har et meget simpelt menukort med fantastiske perleretter, som er gennemtænkt og udført ned til hver en lille detalje.

I dag, eller i går (kl. er to om natten og er lige kommet hjem fra arbejde) havde jeg min tredje vagt på Smoking Goat og jeg lavede tre fejl.. Ugghhhh.. Det er første gang jeg laver fejl og det er min tredje vagt, hvad skal der ske? Nåh, men jeg må huske på min lærerige "Fuck it" bog som jeg lod mig sluge af før min vagt. "Fuck it og kom videre i livet" (LÆS INDLÆG OM FUCK-IT BOGEN HER)
Min vagt hedder næsten altid fra kl. 17-01 fem dage om ugen og jeg finder derved rigtig meget ro ved, at sætte mig ned og læse et sted et par timer, før den lange aften. Det er nok også lidt fordi, at der er så meget larm herhjemme pga. franskmændene ("PUTAIN PUTAIN!") og jeg synes at det er dejligt at finde hyggekroge andre steder i London, med lidt ro til mit gamle jeg og meget følsomme sind.

Denne her café lå lige ved Holborn Station i Soho, kun 10 min. fra mit arbejde. Den var virkelig hyggelig. Elsker sådan nogle steder, hvor man bare kan sætte sig dejligt til rette i en sofa og fordybe sig i en god bog. Forresten bliver fuck it-bogen bedre og bedre, for hver gang jeg åbner den.
Er nået til et kapitel om "Forhold" som handler om, hvordan man burde lære at sige "fuck it" til kærlighedsforhold. Resultatet er, at det både kan styrke eller forringe ens forhold. Jeg vil i hvert fald efter at have læst om kapitlet, kun sige fuck it til mine fremtidige forhold... I er sikkert helt forvirret, haha, det er okay, læs F**k It og i vil forstå hvad jeg mener.
Det er ret sjovt, hvordan jeg hver dag har rendt rundt med Fuck it-bogen siden jeg fik den. Jeg læser ca. om ET "Fuck it-dilemma" om dagen. Det kan være hvor som helst, dog aldrig i mit eget hjem. Der er for meget uro omkring mig, husk nu at mit gamle sind har brug for fred og ro. Unge nu til dags kan være yderst urolige og højtråbende somme tider *host* *host*
Jeg kan finde på at hive bogen frem i tuben, når jeg går hjem fra arbejde, når jeg er på café eller venter på bussen. Det er ret rart at have den i tasken, hvis man nu lige skulle få lyst til noget mere Fuck It.

Café i Soho før arbejde

Derudover var jeg på Maddox i Mayfair igen her i Lørdags med Jacob og hans svenske crew... Spændende og gratis sager. Man møder altid nye mennesker. Jeg endte blandt andet op til et after party med nogle mennesker jeg havde mødt i sidste uge. Men jeg synes hurtigt at det blev ubehagligt at være der, så jeg smuttede igen kl. 6 om morgenen og var først hjemme kl 7:30, med VIRKELIG ømme fødder. Lavede rigtig den der "walk of shame"- lignende tur hjem i mine høje hæle imens resten af UK's befolkning på gaderne var på vej til arbejde, efter en god nats søvn... Haha fedt nok.
At finde hjem når tuben har lukket er et helvede! Men jeg har downloadet en app som hedder "Citymapper", hvilket er en form for rejseplan bare i London. Til alle dem der tager til London, GET THAT APP! Den har reddet mit liv.

Nåh men synes nu alligevel liiige jeg vil tilføje det her billede. Tror jeg har fået 10 nye venner på Facebook for, hver gang jeg har været i byen. De her piger er fra Portugal. Jeg ender altid i denne her situation, hvor jeg bliver væk fra mine "venner" og så får jeg nye venner... Det ender altid i denne her: "Arrrrhhhh you can't find your friends, come hang with us!"
Please grin så meget som mig af det her billede... "Let's take a piiicturrr" (portugisisk accent) Pigen til venstre som hedder Maira, sendte mig billedet over Facebook som en: "tak for i går- hilsen".
Hahahaha, griner stadig.

På Maddox med "tøserne"

FUCK IT :( :( !! Sandhedens time

I dag var en dag, hvor jeg bare havde brug for at koble fuldstændigt og særdeles fra. For første gang på min tur herovre fældede jeg en tårer. Alt blev bare lidt for meget.
Tror at jeg de sidste par uger har lagt alle negative tanker væk, hver gang de sneg sig frem.
Jeg har simpelthen ikke givet mig selv lov til at tænke negativt, da alt det her med at få et arbejde, falde til, få oprettet en bankkonto, få et National Insurance Number, få et mobilnummer osv. osv., bare har krævet at jeg har holdt hovedet koldt!
Jeg fik ordnet alt dette INKLUSIVT at få et arbejde på en uge og i dag havde jeg bare brug for at finde lidt ro i mig selv, hvilket medførte en masse tårer. Og lad mig sige jer det føltes SÅ ubeskriveligt rart! UD MED DET!

Ved godt at min tur herovre måske godt kan virke som et fantastisk eventyr og det er det også!  Men jeg kan ikke helt løbe fra, at der er virkelig mange tanker der kører op i hovedet lige for tiden. Synes også at det er vigtigt at jeg også deler de her ting med jer, for de er også en vigtig del af min hverdag. Hvis jeg ikke delte de her ting med jer så ville jeg ikke være mig selv på bloggen, hvilket jo ikke er pointen med det hele vel?

Jeg sover rigtigt dårligt og jeg tror virkelig ikke, at der kan være plads til flere bekymringer i den hjerne:
 "Har jeg valgt det rigtige job?" "Får jeg nogensinde venner?"
"Hvorfor skriver han ikke til mig?" "Jeg skal bare nå til træning i dag"
 "Shit jeg brugte 70 kr. i dag" "Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af mit nye job?" "Hvad hvis jeg bliver fyret efter en uge?" 
"Spiser jeg nok? Spiser jeg for meget? Spiser jeg nok grønsager?" 
"Hvad hvis menneskerne på min nye arbejdsplads ikke kan lide mig?" 
"Kunne jeg have gjort tingene anderledes?" "Kommer jeg nogensinde til at falde til her?"

Jeg er en person som VIRKELIG VIRKELIG VIRKELIG altid har gået meget op i, at det HELE skal være perfekt. Får jeg ikke lige det 12-tal som jeg havde håbet på, går min verden i spåner. Hvis jeg har taget et par ekstra kilo på i en periode, føler jeg mig mega fed. Hvis jeg er syg til min venindes fødselsdag er jeg den dårligste veninde i verden! Perfektionisme er nok min største svaghed, jeg synes bestemt ikke at det er en positiv egenskab at have, sorry I don't. For hvorfor prøve at opnå noget der er umuligt? Ingen er jo perfekte og det vil INGEN nogensinde blive.

Jeg bekymrer mig hele tiden. Jeg burde næsten sætte et mærke i min pande der siger:
"BEKYMRING --> VÆR OBS!".
Og jeg er sikker på, at de fleste derude LIGE præcis ved, hvad jeg taler om, benægt det ikke! Jo ældre man bliver des flere bekymringer. Den største bekymring er ikke længere, hvem der kan bygge det største sandslot i sandkassen eller at man ikke må blive oppe til Disney Sjov.. Desværre er vi blevet ældre og flere og flere bekymringer kommer til. Og ja til jer lidt ældre læsere derude, vi unge voksne har altså også bekymringer som jer...

I dag har jeg brug for at koble fuldstændigt fra og jeg må væk fra alle bekymringer.

Derfor besluttede jeg mig for at købe en bog og jeg faldt med det samme over den her:

"f**k it - the ultimate spiritual way" af John. C. Parkin.
 Jeg blev hurtigt grebet af titlen og jeg tænkte at det er lige præcis, hvad jeg behøver. Ikke et eller andet kærligheds-novellepjat eller noveller om helte og skurker bullshit..


Jeg købte bogen og tænkte selvfølgelig:
"Åh nej har lige købt en bog til 80 kr. det var en dum idé!" 
Men så åbnede jeg bogen og tænkte f**k it, det er det her jeg har brug for og jeg satte mig på min yndlingscafe i soho.
Jeg vil stærkt anbefale bogen til alle dem, der synes at de bekymrer sig for meget.
Bogen handler kort sagt om, hvor vigtigt det er at kunne sige "F**k it" til ting nogen gange. F**k hvad alle synes, f**k at det ikke lige gik som jeg regnede med, f**k at han ikke lige skrev tilbage, f**k at jeg ikke har spist sundt i denne uge, f**k at jeg kom for sent på arbejde , f***k at vi ikke er perfekte*-->
"Bare f**k det!"
Bogen har virkelig været god terapi i dag. Det her med at tænke f**k it, til nogle af de 1000.000.000 bekymringer man sidder inde med kan være virkeligt lette et tryk fra hjertet. Det fede ved denne her bog er, at den ikke kræver nogen meditation, nogen gud eller nogen andre former for spirituel afkobling som kræver handling. John. C. Parkin sætter nemlig mange af livets bekymringer i perspektiv på en sjov, underholdende og fuldstændig: "F'**k hvor han dog ret" måde ;)


Som John. C. Parkin selv siger det:
 "F**k it can transform your life. To say f**k it feels good. To stop struggling and finally do what you fancy; to ignore what everyone's telling you and go your own way feels just great." 


Håber jeg kan lærer noget af den.
-x

PRØVEVAGT? HELL OR HEAVEN???

Får altså lige lyst til at komme med en hurtigt opdatering vedr. min prøvevagt i går aftes.


Hvordan gik min prøvevagt?

Fik sgu jobbet hos Smoking Goat trods efter, hvad jeg selv synes var en meget MEGET forvirrende aften... Jeg har valgt ikke at tage den anden prøvevagt hos Pho, eftersom at det her bare føles rigtigt. De kalder sig selv for "en lille familie", hvilket var et stort pro. Men nu må vi se, London er jo kendt for at være et sted, hvor folk let hopper til og fra eftersom at det er en hård branche.

Jeg mødte en anden nyansat som havde været på tre prøvevagter før at han blev ansat, men jeg fik jobbet med det samme! Jeg tænkte "What the fuck?" jeg rendte jo rundt som en forvirret gås i alle de 4 timer jeg var der.
Men min chef *How are you doin'? ;) * sagde blot: "Great customer care" og det var så også det eneste som jeg synes fungerede... Man skal virkelig ikke undervurdere hvor svært det er, lige pludselig at skulle være tjener i udlandet, især når det hele foregår på engelsk. Det at forklare retterne var et helvede når man ikke anede noget om dem! - Men okay op med selvtilliden, jeg må jo have klaret det ok siden jeg fik jobbet.

Jeg skal arbejde 5 gange om ugen ca. 40 timer og min løn er selvfølgelig minimum wage hvilket er ca. 65 kr. i timen... London life. Peace. Men så er der noget der hedder service charge som kommer oveni, hvilket er noget man får for hver gang man sælger noget. Så jo mere man sælger des flere penge.

Fandt ud af at Smoking Goat er et MEGET fancy sted som laver virkelig dyrt kvalitetsmad.
Fik lov til at få aftensmad efter min prøvevagt og jeg var i absolut heeaaaven! Prøvede blandt andet de her scallops:

Jeg kunne ikke vente til at komme hjem og fortælle franskmændene om mit nye job! Cedric var nærmest mere glad på mine vegne end mig selv og ville selvfølgelig fejre det med en masse sprut. Det var virkelig dejligt, at have nogen at komme hjem og fortælle det til og at det ikke bare var en "Hurra fra mig til mig" oplevelse igen....

OBS!!!: DETTE SKAL DU VIDE FØR DU TAGER I FITNESS I LONDON

Hej allesammen og hjerteligt velkommen til Easy Gym - stedet som kan lidt af det hele!

Hvis i nogensinde skulle få lyst til at tage i Easy Gym på Oxford Street, er det absolut nødvendigt at vide et par ting, FØR i sætter jeres fod ind på centerets territorium.

Eftersom at jeg har været i fitness næsten alle mine dage i London, vil jeg nok kalde mig selv lidt af en ekspert på området. Så hvis i danskere NOGENSINDE skulle have lyst til at tage i fitness i London eller bare i det hele tiden undrer jer over: "Hvordan er fitness i London?" eller "Hvad skal jeg vide før jeg tager i fitness i London?" så er i fuldstændigt havnet det rigtige sted.   

Selfie spejl nr. to

Peak tid i zoo

1. Ryk en balle så der er plads til alle!

Hvis du er absolut ligeglad med "der skal være plads til alle" princippet, så synes jeg du skal tage en smut forbi fitten på dens "peak tid", som er lige før spisetid på en hverdag. ELLERS kan du tage derover på dens peak tid, hvis du i det hele taget bare savner zoologisk have og bare har brug for at se ting gå gorillaz.

Zoo

2. Hokus pokus min røv i fokus Stairmasteren

Her har vi min gode ven: "The Stairmaster"

Stairmaster B

Denne stairmaster er Easy Gym så heldige at have hele TO af! Men men men, det er meget vigtig at du vælger den helt rigtige for dig! 

Vælger du A (Vender imod vinduet): Kan du sikre dig for at absolut de færreste kan få et lille glimt af din numse under din træning. Denne Stairmaster er for alle non-singler derude, eller i det hele taget bare dem der IKKE tænker: "Please glo på min nummi under træning"

ELLER

Vælger du B (Vender imod hallen): Så kan du godt sikre dig at dig og din numse vil få MASSERE af opmærksomhed under din træning. For hvert et skridt du tager, des mere opmærksomhed! Din numse er jo lige i øjenhøjde! Valget er jo helt op til dig, alt dette er jo efter smag og behag, men det er altid dejligt med valgmuligheder. (: 

3. "AV AV MIN NUMSE FØLER SIG PRESSET-HÅNDGREBET!"

Savner du selskab i fitten? Så er der et godt trick til, hvordan du kan falde i snak med ham den opmærksomme ;)!

Selvfølgelig er der altid tricket "Jeg går i fitness i sports BH og har håret nede" men her er endnu en god måde at få opmærksomhed på. Denne lille smarte fidus har jeg iagttaget imens jeg var i fuld færd med Stairmaster... (hvad gætter i A eller B? ) 

Hvis du savner lidt selskab gør som så:

1. Placér dig et sted hvor ALLE kan se dig! Husk at du gerne vil have så meget opmærksomhed som muligt! Her skal det være ved en maskine som træner dine glutes/baller (OBS MEGET VIGTIGT). På denne måde kan der ikke opstå nogen tvivl om, hvorfor du efterfølgende bliver nødt til at handle som du gør!

2. Lav balle-øvelsen: Du behøver selvfølgelig ikke at tage hårdt fat overhovedet, det behøves jo ikke nødvendigvis at skulle kunne mærkes. Bare gør det nok gange til at det ser ud som om at du har haft lidt balle-action på den hårde maskine

3. Dette er den absolut mest essenstielle del af hele tricket: Efter at du har lavet øvelsen rejs dig op, placér, med et meget let tag, din hånd på din numse og kig ca. 45 grader tilbage ned på din numse med et "av av min numse føler sig presset-blik" 

Stå der med et lidende ansigtsudtryk så lang tid det end tager, før der er en der får medlidenhed med din struggle og kommer op til dig for at spørge om din balle er ok. Bare rolig du skal højest stå der i et par minutter. Kunsten her er at >>>>>> SE SÅ LIDENDE UD SOM MULIGT <<<<< kan ikke sige det nok gange!!

Tro mig det virker.

4. Undvigeren! 

Hvis du lige pludselig står i den uheldige situation, hvor du er tidspresset, er i et forhold, eller i det hele taget bare gerne vil have noget ud af din træning, så er det muligt at lave hvad jeg kalder for "UNDVIGEREN". Den bedste måde at lave undvigeren på, er at købe sig et løbearmbånd, det koster ikke så meget og kan fås i ALLE sportsbutikker. Tag dit løbearmbånd på samt dine earphones og lad som om at du overhovedet ikke kan høre noget som helst andet end din musik. På denne måde kan du da ikke gøre for, at du ikke kan høre hvis der er nogen der snakker til dig?

Løbearmbånd

*Føler sig målrettet før løb*

Et andet godt trick er at lave et træningsprogram (som vist nedenunder) på forhånd, som du hele tiden kan kigge ned på. På denne måde kan du hele tiden se dybt målrettet ud og kan derved undgå øjenkontakt med NOGEN, eftersom at dine øjne er limet fast til papiret. Sandsynligheden for at nogen kommer op til dig vil derved mindskes. Hvis du ikke føler for at lave et træningsprogram, så bare skriv en masse volapyk ned på papiret. Chancen for at folk i salen kan forstå dansk er trods alt MEGET lille.

HIT-træningsprogram

Det var simpelthen dybt nødvendigt for dig at læse dette! 

Lonely Lunch i Soho og Prøvevagt!!!!

Først og fremmest vil jeg lige sige tak til alle dem der læser med! Jeg havde regnet med at mine faste læsere ville være mig, min mor og måske en enkelt veninde hvis jeg var heldig. Så tak tak tak! Det motiverer mig super meget til at fortsætte med at blogge.









I går besluttede jeg mig for at bevæge mig hen til området Soho, som er en bydel i London med en masse lækre restauranter. Hver gang jeg har været i London før i tiden har jeg altid taget tuben til alt, hvilket jeg synes er komplet åndssvagt nu når jeg har fundet ud af, at man rent faktisk kan gå til det meste på kort tid.

Nåh men jeg skulle til Soho.. Hvorfor skulle Melanie til Soho? Fordi Melanie har fået to prøvevagter tirsdag og onsdag som tjener. Wuhuu! 

Komisk/strategisk nok har jeg med vilje valgt at ansøge hos asiatiske restauranter fordi jeg er asian selvfølgelig... Og mit meget eksotiske udseende har åbenbart givet pote, for har fået i alt tre call backs ud af de 12 steder jeg har sendt ansøgninger til på to dage. De to jeg har sagt ja til er to asiatiske restauranter. Måske kan jeg føle mig endnu mere hjemme nu når jeg er halv asiat.. Jaaa nu bliver jeg iblandt mine venner the asiaaans!!!   

No description needed

Smoking Goat

Det ene sted hedder Smoking Goat (lol navn) og er en Thai restaurant og den anden hedder Pho og er vietnamesisk.

Hvis der er nogen der mangler job og skal til London anbefaler jeg stærkt hjemmesiden Gumtree , som er en hjemmeside hvor man kan finde lidt af hvert. Her kan man blandt andet finde sig et job.
Det er altså meget nemmere end at skulle besøge en trillion butikker, uden at vide om de overhovedet søger nye. Her kan man nemlig kun finde adds fra arbejdspladser der NETOP søger nye. 

Franskmændene viste mig hjemmesiden og de har alle seks fået arbejde igennem hjemmesiden! 

For at fejre mine to prøvevagter besluttede jeg mig for FØRSTE gang at spise ude. Alene... Hurra til mig fra mig... Kan vi alle lige stoppe en halv og sørge over hvor SUPER, SUPER og jeg understrejer SUPER ensom jeg følte mig til frokost? Jeg sad der helt alene med min mad og stirrede ud i luften. Jeg kunne absolut ikke finde på noget at beskæftige mig med. I Danmark er jeg ikke typen der spiser ude alene, medmindre jeg skal lave afleveringer eller noget andet vigtigt som jeg skal have ordnet. Jeg kan huske at jeg kiggede mig omkring og så at mange andre faktisk også sad der alene og det fik mig til at tænke over:

 "Føler de sig også ensomme? Skal vi være venner?"

Når jeg tænker over det, synes jeg faktisk ofte at jeg ser folk sidde og spise alene rundt omkring, hvilket især gælder business mennesker som hurtigt lige skal have noget "on the go"... Men seriøst føler de sig slet ikke ensomme? Jeg havde næsten lyst til at græde... Men så tog jeg mig sammen, fordi det ville simpelthen have været for ynkeligt.

Valgte at spise hos en asiatisk kind of take-away "ITSU". Syntes det var yderst tilfredstillende og min mad kostede kun 3 pund (det var selvfølgelig deres billigste ret)!

Har prøvet at spare alt hvad jeg kunne og jeg har har derfor besluttet mig for, at det selvfølgelig er bedre at købe ind, end at bruge en masse penge på at spise ude for samme pris. Det er lidt underligt at skulle være så OBS på penge 24/7 og lige nu må jeg ærligt indrømme, at det ikke er særligt sjovt ikke at have noget arbejde eller penge... Jeg krummer tæer når jeg kommer til at bruge mere end 40 kr. om dagen herovre. Imens har franskmændene VIRKELIG VIRKELIG meget mad herhjemme og laver ofte dejlig duftende lækker aftensmad. De har jo alle arbejde så de har jo også råd til det, men det er bare ikke sjovt at være den der med et mega tomt køkkenskab. Men håber at det vil ændre sig nu når jeg muligvis har fået et job. Kunne også godt bruge en god bøf snart... Eller fisk! For dellen da jeg savner fisk! Men det er bare så dyrt... Måske tager jeg selv ud for at fiske en dag. 

Dagens fangst blev her den billige soyamælk til 7 kr. et målebæger, tomatsuppe, frossen kylling + tun på dåse... Tunen på dåse fungerede her som en fiskeerstatning

Næste indlæg vil handle om mit yndlingssted, mit fitness center Easy Gym.. Kan ikke lade vær med at blogge om det, hver tur i fitten er simpelthen en oplevelse herovre det er SÅ komisk.
Så følg endelig med! 

1, 2, 3 LISTE & de brændte Crepés!

Det er sjovt så meget man iagttager herovre, nu når man ikke længere er turist. Har lavet en lille liste over 3 ting som jeg synes virker spøjst, sjovt eller virkelig nice ved London

1. Træning eller skønhedskonkurrence? 

Nedenfor ser vi det berømte selfie/make-up spejl. Når jeg tager i fitness i London har min mission været at få mindst øjenkontakt så muligt, gøre

mine ting færdige og så get the ** out of here. Jeg føler at jeg bliver stirret rigtigt meget på og jeg synes det er ubehagligt. 
En af mine britiske venner herovre... Aj bliver lige nødt til at tilføje her at jeg sad i 100 år og prøvede at finde ud af om det hed "en britisk ven" eller "et britisk ven"... So bloody British already HAHA! Nåh men EN af mine britiske venner herovre advarede mig om at drenge i gym er virkelig creepy og min ven er en dreng, så der må være noget om snakken. Tror dog ikke, at det er alle der er enige med mig. Jeg vil ikke sige mange.. men bemærkelsesværdigt flere piger end i Danmark har EKSTREMT lidt tøj på i fitten og træner i sports BH, har deres hår nede under træning og tøffer egentlig bare lidt rundt uden sved på panden under hele deres træning (ved godt jeg holder lidt for meget øje) Imens render Melanie rundt mindre lækker og føler sig pludselig mindre feminin end alle andre..

                               

Dette spejl fungerer som et make-up spejl til når tøserne skal ud og træne. For man skal jo være smækker lækker når man skal træne ikke? ;)  På den anden side forstår man 
vel egentlig også godt at pigerne føler at de bliver nødt til at se godt ud, hvis drengene stirrer hele tiden. Men det må jo give pote, fordi jeg ser ofte en masse flirteri/mingleri derinde. 

For alle jer ensomme singler derude! Håbet er ikke ude, tag i fitness på Oxford Street!!! 

2. Fem minutter til den næste tube? PUTAIN !!! 

Jaaa.. Men har vel lært et ord eller to på fransk når man lever med 6 franskmænd.

Det er ret sjovt, for i Danmark er det helt normalt at vente på bussen, toget eller metroen i 10 minutter. Dette gør sig under ingen omstændigheder gældende i London. Hvis der er en tube der er forsinket i et par minutter, går folk nærmest helt i panik. Jeg hører ofte et ordentligt suk og iagttager et himle med øjnene fra de nærmeste omkring mig og jeg kan seriøst ikke lade vær med at smile lidt for mig selv... Jeg er ikke blevet irriteret endnu af de "alvorlige forsinkelser" og er stadig kæmpe fan af Londons undergrund, men det kan jo være det kommer. 

3. "Hi there, let's be friends"

Der er kun gået et par dage herovre og jeg har allerede været i byen, været på date og givet mit nr. ud til folk jeg har faldet i snak med på gaden. Jeg giver ALDRIG mit nr. ud i DK sådan uden videre, men det er noget helt andet her fordi folk er så udadvendte herovre og man falder bare i snak... Sådan uden videre og helt naturligt. Måske er det også fordi jeg selv er sådan et socialt menneske og ikke er genert selv, det er ikke til at vide. Men det er skønt at ikke føle sig som Palle alene i verden konstant. Savner selvfølgelig et "rigtigt" venskab, men det her er i det mindste en start. 

Derudover er jeg blevet gode venner med franskmændene og de har faktisk hjulpet mig rigtigt meget med alt! Det er ærgeligt at de rejser hjem i næste uge :( Vi hænger ret meget ud når vi er hjemme, hvilket er rart og føler mig allerede VIRKELIG tilpas i lejligheden. I går aftes ville drengene eksempel lave deres MEGET stolte dessert La Crépe.. Haha de stakkels drenge kan OVERHOVEDET ikke finde ud af at lave mad og de brændte det hele på og dejen var alt alt for tynd. Det var sjovt fordi de var så stolte, da de skulle forklare at nu skulle de til at lave "French cruisine"... "Yes yes it is from France of course La Crépe is French!" Men her måtte jeg dog lige tage over, det kunne jeg simpelthen ikke holde ud at se på, så jeg måtte lige give dem en hjælpende hånd med den alt for tynde dej: "In Denmark we call them pandekager guys- paaaandekageerr."

VIP og fancy natklub!

Nåh.. Hvordan gik min aften mon så? Jeg tog selvfølgelig til partaaay!

På vej til Maddox 

Hvis jeg er venner med nogen af jer på snapchat, så opdagede i sikkert at jeg var på natklub i går... Ja jeg kan åbenbart godt lide at spamme min mystory når jeg er i byen. Det er egentlig bare totalt: "Prøv at se hvor sjovt jeg har det allesammen!"agtigt.  
Natklubben lå i Mayfair og hed Maddox og var nok den mest fancy natklub jeg nogensinde har været på. Ham der havde spurgt mig om jeg ville joine hed Jacob og han arbejder for stedet og efter overtalelse besluttede jeg mig for at tage derhen:"You worry too much, shut up and come. One rule: Wear high heels and fancy clothes!"

Det var godt nok grænseoverskridende fordi jeg kendte jo INGEN!!! Men jeg tænkte: "Yolo, jeg er ensom og kunne godt bruge lidt sjov!" Han kom ud og hentede mig og jeg gik lige forbi alle de korte kjoler og dyre suits i køen. Synes personligt at det er vildt irriterende når andre suser igennem det hele på den måde foran alle andre... Men må indrømme at det faktisk var ret nice! VIP og det hele. Gratis alkohol, gratis indgang, alt var gratis. Sådan et dejligt ord. Men Jacob var den sødeste fyr nogensinde og han fulgte mig hen til de andre piger. Var SÅ glad for at jeg tog derhen og jeg mødte de SØDESTE danske piger derhenne som var her på ferie som jeg minglede ret godt med. Success!

Skal vi ikke bare sige, at jeg er glad for at have lært folk at kende så hurtigt? 

Just arrived! (Det er meget mørkt
 opdagede jeg lige bagefter)

Grey goose boose

Dagen derpå blev tilbragt her.. Så behøver jeg heller ikke at sige mere vel? Gratis kan også have sine negative sider... 

Min side af værelset

-x 

TOPSHOP X 6

Det føltes allerede som om, at der er sket meget siden jeg skrev mit sidste indlæg. Som jeg hentyder til på billedet her, følte jeg mig en anelse ensom da jeg skulle spise aftensmad i går. Alle i lejligheden var væk, så det var bare mig og min suppe, som havde fået alt for meget chili. 

Men dog kom franskmændene hjem til sidst og de bød på dejlige danske Carlsberg og dagen endte med en knap så ensom slutning! Havde faktisk taget et mega grineren billede af en af drengene som loller rundt mega fuld i køkkenet, men men men eftersom jeg ikke har fået tilladelse til at ligge det ud , så er jeg lidt tvunget til at lade vær. Så sød er jeg. 

lonely dinner

I dag har det været giv-ansøgninger-ud-til-alle-topshops-i-nærheden dag og ja, jeg har med vilje sat en HEL dag af til det! Føler mig stadig som en mega turist eftersom jeg stadig ikke kan klare mig uden mit kort. Men det endte med at jeg besøgte 6 TOPSHOPS (og to andre butikker) med det største tandpasta smil i verden og jeg tror at min indledning som regel lød: "Hi, I'm Melanie and I just moved to London a few days ago and I need a job. So of course I'm standing here in front of you today" og sluttede ofte af med en mindre gennemtænk bemærkning "I just LOVE topshop!" 

Jeg snakkede med en manager i Topshop ved Oxford Circus, som jeg faktisk syntes at jeg minglede bedst med. Hun sagde at jeg hun måske ville kontakte mig om et par dage, da hun synes at det virkede som om at jeg havde potentiale! De har en ledig stilling i deres Boutique section, hvilket er Topshops meget meget dyre afdeling! Men regner ikke med at få det, eftersom at det er en rimelig høj stilling i forhold til de andre, da man skal vide alt om farveskemaer, typer stof osv. Men man kan jo altid håbe. 

Må jeg i øvrigt tilføje hvor hårdt det er at besøge 6 TOPSHOPS uden at købe noget! Det er SÅ FORFÆRDELIGT, tøj, fantastisk tøj over det hele! 

Efter det, tog jeg på indkøb i TESCO. Havde ikke spist andet end morgenmad og klokken var 5 og min mave var desperat efter hjemmelavet mad... Kan seriøst ikke klare flere riskiks, suppe og havregryn.. Så jeg købte ind for 160 kr. ca, hvilket jeg synes er meget, men de der ting som pasta, kokosolie, kaffe og nødder kan jo holde i længere tid ligesom min havregryn derhjemme.

Så jeg tog hjem og stegte noget kylling, kogte noget spaghetti (fuldkorns self.)  og lavede en salat til. 

Stegte kyllingen i denne Tikka Masala sovs som jeg har fundet i TESCO! HEAVEN HEAVEN HEAVEN! Har vi det her derhjemme? For det er da blevet til min nye addiction. 

Nu står det på træning og derefter tror jeg måske at jeg tager ud i aften.. Men ved det ikke helt.. Jeg har skrevet med en fyr og et par svenske piger på min alder over Facebook på gruppen "Dansk I London". De har spurgt om jeg ville med dem på natklub. Men det er sgu lidt underligt. Men igen. Melanie føler sig ensom. What to do what to do. Det ved vi først i morgen. 

-x 

SUCCESS!

Onsdag:

Dagens plan i dag har været at finde en bank der ville oprette en konto for mig. Jeg havde skrevet en masse adresser ned på banker som jeg ville tage hen til.
Allerede ved første forsøg var der hul igennem!

Jeg mødte den ABSOLUT mest hjælpsomme mand i Lloyds Bank som med det samme ville tilbyde mig hjælp. Rigtigt er det sådan at man skal bestille tid hos dem og komme ind til samtale, før jeg overhovedet kan oprette en konto. Det kan godt tage uger før at man kommer til samtale.
Men ved et totalt tilfælde var hende der skulle ind til samtale hos ham på dette tidspunkt ikke dukket op, så jeg fik tiden istedet med det samme. Nu har Melanie en bankkonto og får hendes visa kort inden for 5 dage! Wuhuuu er virkelig lettet.

Og nu sidder jeg her på denne her dejlige cafe og har nok siddet her i et par timer. Tror planen bliver at vente til i morgen tidlig med at dele ansøgninger ud, eftersom at der er SÅ mange i butikkerne på dette tidspunkt. Jeg starter selvfølgelig først i alle TOPSHOP'S og derefter andre butikker. Tror også jeg vil tage ud til KFUK i morgen (et sted med andre danske unge). Jeg skriver med en fyr der har kontaktet mig igennem FB-gruppen "Dansk i London" , som har inviteret mig og andre skandinaviske unge ud på en natklub i morgen? Burde man??? Aj jeg ved det ikke helt haha! Men er sgu ved at blive lidt lonely...

- x

Don't look at me!

Tirsdag 

Jeg stod op kl. 8:00 med den største forkølelse.. Mit hovede føltes så tungt og min pande var brandvarm. Great timing. Lige meget tænkte jeg og jeg kom hurtigt ud af sengen. So much stuff to do!

Som det første ringede jeg til mit lokale Jobcenter for at søge om et NINO (National Insurance Number) - hvad står O'et for? Haha ved det ikke helt. Det er noget jeg SKAL have for at få et arbejde. Fik bestilt en tid til på næste onsdag, men jeg kan heldigvis stadig søge arbejde i mellemtiden.

Derefter tog jeg ud for at købe et EU to UK plug... Lidt nødvendigt for at kunne oplade alle mine livsnødvendige elektroniske apparater. Bagefter tog jeg ud og fik et mobilabonnement som jeg skal betale 15 pund for om måneden. Bagefter tog jeg ud til diverse banker, eftersom at det er lidt nødvendigt at have en konto jeg kan få løn på.
Men seriøst INGEN ville åbne en konto for mig, eftersom at jeg ikke har et arbejde endnu. Og jeg blev ved med at sige: altså hvordan skal jeg få et arbejde hvis de ikke har en konto de kan overføre på? Jeg tog frustreret og udmattet hjem igen. Min pande var brandvarm og jeg var blevet endnu mere forkølet end før.

Jeg fik spørgsmålet omkring 4 gange på den dag: "Are you from America?" 

Jeg besluttede mig for at den bedste måde jeg kunne være "syg" på var at købe lidt ind og gå hjem og skrive mit CV færdigt med mit nye nr. på. Jeg købe ind i TESCO og blev positivt overrasket over de billigere priser på fødevarer.
Alle dem der kender mig godt kan nok godt tænke sig frem til hvor glad jeg blev, da jeg fandt ud af at soyamælk koster 8 kr!! En stor pose havregryn koster 7 kr! Dejligt med billige madpriser.
Jeg købte: Riskiks, pålæg, soyamælk, shampoo, havregryn, tomater, agurk og selvfølgelig en MASSE suppe til min stakkels hals. Jeg tog hjem og skrev mit fine CV færdigt. Så tog jeg ud for at printe dem ud og tog derefter for første gang i fitten...Det kostede mig næsten 100 kr. for 20 papirer! Hvad er det nu for noget?!

Jeg savnede mit elskede Fitness World så snart jeg kom ind. Kort sagt er fitness i London en masse pumpede drenge der ikke kan holde op med at stirre. Mit trick var bare, at høre så høj musik som muligt og gøre min træning færdig. NO EYE CONTACT. Gider ikke alt det der flirteri, jeg er her for at træne og ikke for at mingle.

På vej til fitten

(snapchat)

Så tog Melanie hjem i seng 

- x 

How to run af marathon in two days!

Status: Glad

Mela fandt cappuccino på soyamælk! 

Sidder her på en lille hyggelig café nær Bank station, da jeg finder ud af at jeg skal til at lave en blog. Jeg kunne ikke modstå lige at slå lejr her i en stund, havde lige brug for en pause fra alt og sætte mig et sted, hvor jeg slår hjernen fuldstændigt fra. Jeg fik så meget lyst til en kaffe og lidt klaver af Ludovico Einaudi https://www.youtube.com/watch?v=MmMnYM9DoEc&spfreload=10

Og så så snart lysten til Ludovico Einaudi kommer så ved jeg at det er fordi at jeg har brug for en lille time out. Jeg skulle virkelig overtale mig selv til at købe den kaffe til 25 kr - livet uden arbejde. Nåh men skal vi ikke bare starte fra en ende af? 

Mandag: 

Melanie lander i Heathrow Lufthavn kl. 13:00 og hun tænker bring it on. 

Jeg har så meget bagage med mig så det halve er løgn, men har selvfølgelig forberedt mig og har med vilje bundet en elastik rundt om håndleddet. Jeg er klar til dagens strabadser.

Sagen er, at jeg først skal over til min udlejer som er under organisationen "Euroooms", for at skrive kontrakt på mit værelse (skal dele værelse med en pige i en "stor" lejlighed) Det tog 3 timer at komme derhen for havde ikke lige regnet med at der skulle være sporarbejde på en af stationerne. Så jeg skulle selvfølgelig op og ned af trapper mange gange. Heldigvis finder jeg ud af at folk i London bare er de SØDESTE og mest hjælpsomme mennesker! Der er ikke en gang hvor nogen ikke tilbyder at hjælpe, jeg er næsten målløs. Folk er SÅ søde her! Anyway... 

Jeg kom derhen skrev, kontrakt og i bussen fandt jeg ud af at der står den forkerte adresse på min kontrakt. Jeg havde selvfølgelig regnet med at det hele var tip top, men de havde åbenbart kommet til at lave en dobbeltbooking, så det værelse jeg rigtigt havde booket var allerede optaget! Jeg blev så sur på udlejeren i telefonen så det halve var løgn! Haha jeg var så træt og udmattet og det her var bare lige prikken over i'et. 

Han sagde: "I think you'll like this place just give it a chance, sleep on it and if you still don't like it you can come back tomorrow and we'll figure it out. I'm so sorry for the inconvenience" 

Inconvenience my ass.. Jeg havde slet ingen ide om hvor det her sted lå, hvor jeg skulle bo, hvem jeg skulle bo med? Adressen lå 15 længere væk fra London city. Great. Hvad hvis jeg skulle bo på værelse med en gammel mand? Jeg havde lyst til at sætte mig ned med mine kufferter i protest. 

Jeg sagde til mig selv: "Relax, det skal nok gå, nu ikke forvent det værste. Det kan være det nye sted også er godt. Om få timer sidder du i din lejlighed, det her er det værste og det skal overstås"

- Jeg nåede til lejligheden kl 19:00, turen med kufferterne havde taget mig ca. 6 timer. Jeg ringede på døren og to unge franske drenge bød mig venligt velkommen og hjalp med kufferterne. Melanie var lettet igen. Jeg bor i en lejlighed med 6 franskmænd: 4 drenge og to piger. 

Alt det her er min halvdel af værelset:

(billede fra snapchat)

Blev positivt overrasket over værelset og de unge her er rigtig søde. Min roomie siger ikke så meget. Hører selvfølgelig ikke andet en fransk herhjemme og de ryger meget, men heldigvis lugter det ikke på værelset. 

Efter dette skulle jeg overtale mig selv til at tage en tur til til Oxford Street for at se mit nye fitness center an og få noget mad. Jeg mødte en pige jeg hurtigt faldt i snak med som sagde at de søgte medarbejdere længere nede ad gaden i en skoforretning. Yes tænkte jeg og gik hjem og sov. 

- x

Melanie på bloggen igen..

Kan i huske dengang jeg havde den søde blog da jeg var udveksling i USA for 4 år siden, med navnet "Bye Denmark - Hello Ohio!"? http://melohio.blogspot.co.uk Cute.. (abeemoji med hænderne for øjnene)

Det var tider. Den umodne (det vidste hun selvfølgelig ikke at hun var) 15-årige Melanie, der var så klar på at leve det vilde High School år i US and A. På trods af, at jeg gerne vil indrømme at der er sket noget med det mentale siden jeg flyttede adresse for første gang,  kan jeg ikke beskrive hvor glad jeg er for at jeg lavede den blog. Da jeg kiggede på den her i dag, kom jeg i tanke om en masse minder jeg havde glemt alt nu her mange år senere.

Derfor åbner vi selvfølgelig op for endnu en blog som nu hedder "Miss Breuning's gap year in London" Selvfølgelig. 

Jeg vælger at åbne den her blog for at sikre mig at ingen minder, oplevelser eller andet går tabt. En anden grund er at jeg tror det her kan blive et godt frirum og afslapningsterapi, eftersom jeg ikke har lavet andet end at fare rundt de sidste par dage. For det tredje vil jeg selvfølgelig gerne dele denne fantastiske oplevelse med alle jer derude der måske skulle være interesserede. 

Vi må se hvordan det går, men velkommen til!