Translate

søndag den 23. august 2015

FUCK IT :( :( !! Sandhedens time

I dag var en dag, hvor jeg bare havde brug for at koble fuldstændigt og særdeles fra. For første gang på min tur herovre fældede jeg en tårer. Alt blev bare lidt for meget.
Tror at jeg de sidste par uger har lagt alle negative tanker væk, hver gang de sneg sig frem.
Jeg har simpelthen ikke givet mig selv lov til at tænke negativt, da alt det her med at få et arbejde, falde til, få oprettet en bankkonto, få et National Insurance Number, få et mobilnummer osv. osv., bare har krævet at jeg har holdt hovedet koldt!
Jeg fik ordnet alt dette INKLUSIVT at få et arbejde på en uge og i dag havde jeg bare brug for at finde lidt ro i mig selv, hvilket medførte en masse tårer. Og lad mig sige jer det føltes SÅ ubeskriveligt rart! UD MED DET!

Ved godt at min tur herovre måske godt kan virke som et fantastisk eventyr og det er det også!  Men jeg kan ikke helt løbe fra, at der er virkelig mange tanker der kører op i hovedet lige for tiden. Synes også at det er vigtigt at jeg også deler de her ting med jer, for de er også en vigtig del af min hverdag. Hvis jeg ikke delte de her ting med jer så ville jeg ikke være mig selv på bloggen, hvilket jo ikke er pointen med det hele vel?

Jeg sover rigtigt dårligt og jeg tror virkelig ikke, at der kan være plads til flere bekymringer i den hjerne:
 "Har jeg valgt det rigtige job?" "Får jeg nogensinde venner?"
"Hvorfor skriver han ikke til mig?" "Jeg skal bare nå til træning i dag"
 "Shit jeg brugte 70 kr. i dag" "Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af mit nye job?" "Hvad hvis jeg bliver fyret efter en uge?" 
"Spiser jeg nok? Spiser jeg for meget? Spiser jeg nok grønsager?" 
"Hvad hvis menneskerne på min nye arbejdsplads ikke kan lide mig?" 
"Kunne jeg have gjort tingene anderledes?" "Kommer jeg nogensinde til at falde til her?"

Jeg er en person som VIRKELIG VIRKELIG VIRKELIG altid har gået meget op i, at det HELE skal være perfekt. Får jeg ikke lige det 12-tal som jeg havde håbet på, går min verden i spåner. Hvis jeg har taget et par ekstra kilo på i en periode, føler jeg mig mega fed. Hvis jeg er syg til min venindes fødselsdag er jeg den dårligste veninde i verden! Perfektionisme er nok min største svaghed, jeg synes bestemt ikke at det er en positiv egenskab at have, sorry I don't. For hvorfor prøve at opnå noget der er umuligt? Ingen er jo perfekte og det vil INGEN nogensinde blive.

Jeg bekymrer mig hele tiden. Jeg burde næsten sætte et mærke i min pande der siger:
"BEKYMRING --> VÆR OBS!".
Og jeg er sikker på, at de fleste derude LIGE præcis ved, hvad jeg taler om, benægt det ikke! Jo ældre man bliver des flere bekymringer. Den største bekymring er ikke længere, hvem der kan bygge det største sandslot i sandkassen eller at man ikke må blive oppe til Disney Sjov.. Desværre er vi blevet ældre og flere og flere bekymringer kommer til. Og ja til jer lidt ældre læsere derude, vi unge voksne har altså også bekymringer som jer...

I dag har jeg brug for at koble fuldstændigt fra og jeg må væk fra alle bekymringer.

Derfor besluttede jeg mig for at købe en bog og jeg faldt med det samme over den her:



"f**k it - the ultimate spiritual way" af John. C. Parkin.
 Jeg blev hurtigt grebet af titlen og jeg tænkte at det er lige præcis, hvad jeg behøver. Ikke et eller andet kærligheds-novellepjat eller noveller om helte og skurker bullshit..


Jeg købte bogen og tænkte selvfølgelig:
"Åh nej har lige købt en bog til 80 kr. det var en dum idé!" 
Men så åbnede jeg bogen og tænkte f**k it, det er det her jeg har brug for og jeg satte mig på min yndlingscafe i soho.
Jeg vil stærkt anbefale bogen til alle dem, der synes at de bekymrer sig for meget.
Bogen handler kort sagt om, hvor vigtigt det er at kunne sige "F**k it" til ting nogen gange. F**k hvad alle synes, f**k at det ikke lige gik som jeg regnede med, f**k at han ikke lige skrev tilbage, f**k at jeg ikke har spist sundt i denne uge, f**k at jeg kom for sent på arbejde , f***k at vi ikke er perfekte*-->
"Bare f**k det!"
Bogen har virkelig været god terapi i dag. Det her med at tænke f**k it, til nogle af de 1000.000.000 bekymringer man sidder inde med kan være virkeligt lette et tryk fra hjertet. Det fede ved denne her bog er, at den ikke kræver nogen meditation, nogen gud eller nogen andre former for spirituel afkobling som kræver handling. John. C. Parkin sætter nemlig mange af livets bekymringer i perspektiv på en sjov, underholdende og fuldstændig: "F'**k hvor han dog ret" måde ;)


Som John. C. Parkin selv siger det:
 "F**k it can transform your life. To say f**k it feels good. To stop struggling and finally do what you fancy; to ignore what everyone's telling you and go your own way feels just great." 


Håber jeg kan lærer noget af den.
-x





Ingen kommentarer:

Send en kommentar