Oxford Street eller Oxford Stress?

Det er sjovt, hvordan man ser London fra en hel ny vinkel, nu når man ikke længere er turist.
Jeg behøves ikke længere noget kort når jeg skal frem og tilbage, hvilket er dejligt og man føler sig lidt mere British nu. Det er også sjovt, hvordan man lærer hvilke stationer man har 3G på i undergrunden, eftersom der er virkelig dårlig forbindelse dernede. Jeg har lært at jeg kan have forbindelse til Mile End, hver gang jeg tager tuben til centrum. - Haha en sjov lille detalje.

Derudover går jeg på Oxford Street hver dag og NØJ hvor kan turister bare være irriterende! De kigger sig slet ikke for, hvor de går og de går i det absolut roooooooligste tempo som overhovedet muligt.
Det er forståeligt nok jo, de er jo på ferie og behøver ikke at stresse.. Men for mig som skal til A-B så er det voldsomt irriterende: "Move out of the way please, coming through chop chop chop!"

Oxford Street

By the way... Vidste i at der er en Tiger på Oxford Street? Jeg var derinde for at købe bøjler til mit skab (om lidt vil i forstå hvorfor) og der var 5 for et pund. 

Velkommen til mit skab... Ikke et proud moment. Sådan her så det ud før jeg købte bøjlerne. Jeg er normalt ikke et roddehoved og kan godt lide orden, men nøj det er svært når man har fået et værelse uden bøjler, uden skraldespand og uden vasketøjskurv... Man indser ikke hvor nødvendige disse ting virkelig er, før man ikke har dem længere..

Det her er et før og efter billede og i må da indrømme at det ser bedre ud nu, når jeg har fået mig nogle bøjler. Skal nok ud og købe nogle flere igen snart, fem er ikke helt nok. Min vasketøjskurv er PT stadig en plastikpose... Det kan være den også får en upgrade snart. 

I dag har jeg været på mit lokale jobcenter for at få mit National Insurance Number! Endnu en ting der kan krydses af listen, dejlig dejligt. I dag tænkte jeg: "Nu skal Melanie på udflugt og tage bussen for første gang", eftersom at jeg altid tager toget. 

Det gik ikke liige helt så godt som jeg havde håbet på og jeg vidste pludselig ikke, hvilken bus jeg skulle med. Jeg tænkte bare "Fuck shit fuck jeg kommer for sent" men jeg mødte en mand ved busstoppestedet som var fra Bangladesh og han var bare den SØDESTE og mest hjælpsomme mand nogensinde! Han skulle samme vej, så han sagde bare jeg skulle sætte mig sammen med ham og så ville han fortælle mig, hvornår jeg skulle stå af. Vi faldt selvfølgelig hurtig i snak og han arbejder som betonarbejder og skulle arbejde fra kl 9-01 om natten, double shift... Jeg synes godt nok at det er for ringe, at det er lovligt at arbejde så længe især når det er sådan et hårdt fysisk arbejde. Nåh, men det er jo bare min mening. 

Han tilbød endda om han skulle stå af samme sted som mig, bare for at vise mig vej hen til jobcenteret! Jeg sagde selvfølgelig, at det skulle han ikke bekymre sig om, men takkede mange gange. Jeg bliver hele tiden overrasket over, hvor hjælpsomme folk er herovre. 

PEACE