Det var tider. Den umodne (det vidste hun selvfølgelig ikke at hun var) 15-årige Melanie, der var så klar på at leve det vilde High School år i US and A. På trods af, at jeg gerne vil indrømme at der er sket noget med det mentale siden jeg flyttede adresse for første gang, kan jeg ikke beskrive hvor glad jeg er for at jeg lavede den blog. Da jeg kiggede på den her i dag, kom jeg i tanke om en masse minder jeg havde glemt alt nu her mange år senere.
Derfor åbner vi selvfølgelig op for endnu en blog som nu hedder "Miss Breuning's gap year in London" Selvfølgelig.
Jeg vælger at åbne den her blog for at sikre mig at ingen minder, oplevelser eller andet går tabt. En anden grund er at jeg tror det her kan blive et godt frirum og afslapningsterapi, eftersom jeg ikke har lavet andet end at fare rundt de sidste par dage. For det tredje vil jeg selvfølgelig gerne dele denne fantastiske oplevelse med alle jer derude der måske skulle være interesserede.
Vi må se hvordan det går, men velkommen til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar